Menu

U12 drengene til Silent Foodball Stævne i Holte

image
Cheftræner Karsten Schmidt- Christensen
12. april 2024 kl. 22:16

Efter et kraftigt regnvejr om fredagen, så strålende solen og varmegraderne steg lørdag 6/4, hvilket Lyngby Boldklubs U12-afdeling i Moderklubben benyttede til at stille med to hold til FC Holtes ”Silent Football Stævne”.

Stævnet var baseret på et Horst Wein format 5 vs. 5 på en banestørrelse 36x28 m og med 2 minimål på hver baglinje.

Der spilles med indspark istedet for indkast, straffespark som i ishockey og ingen spillere måtte tage med hænder.    

Alle på sidelinjen var, under kampene, pålagt ”Tavshed”, således spillerne selv skulle finde løsningerne på banen.

Lyngby Boldklubs hold var tilmeldt i gruppe A - 4 hold der mødte hinanden 2 gange og en finale mellem nr. 1 & 2  og i gruppe B – 6 hold der mødtes en gang.

Grundspillet i gruppe A blev efter meget overbevisende spil vundet at Lyngby Boldklub foran FC Holte.

Disse to hold mødtes i finalen, hvor nerverne ikke holdt for Lyngby drengene, der måtte se sig besejret og pokalen forsvinde i horisonten.

Lyngby Boldklubs hold i gruppe B sluttede midt i gruppen, efter et par sejre.

Holdet blev i et par andre kampe virkelig udfordret af hold på et højere niveau, og fik med sig hjem hvad der fremad skal trænes.

Alt i alt en rigtigt god og lærerig dag – TAK til FC Holte for oplevelsen til udvikling drengene.  

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk