U11/U12 pigerne er suveræn puljevinder
Efter en flot efterårssæson så har vores U11-U12 piger allerede vundet deres pulje - dette endda med en kamp tilbage at spille.
Pigerne deltager i DBU’s U12 pige række 3 og er ubesejret efter 8 kampe (6 sejre og 2 uafgjort) og har en imponerende målscore på +22.
U11-U12 pigerne er i alt 32 spillere fra årgang 2011 og 2012 og ledes af cheftræner Søren Preus, som på billedet ses sammen med pigerne til seneste kamp den 2. oktober mod Skjold Birkerød. Stort tillykke til pigerne og trænerne med det flotte resultat.