Stillingsopslag: Segmentsledere søges til tre segmenter

I moderklubben i Lyngby Boldklub ønsker vi at styrke det gode og seriøse fodboldtilbud, som vi allerede selv mener, vi leverer.
At spille fodbold hos os skal gavne alle og dermed være sjovt og udviklende uanset alder og niveau.
Vi styrker den sportslige organisering og opjusterer fra sommer, så vi har segmentsledere (som ikke også har et årgangsansvar) for alle årgange.
Vi søger konkret til disse tre segmenter:
U5-U9 drenge (opstart pr. 1.8.24)
Det forventes, at man kan deltage i to træninger pr. uge
Pige/kvindeafdelingen (opstart pr. 1.8.24)
Det forventes, at man kan deltage i to træninger + en kamp pr. uge
U17+U19 drenge og Herresenior (opstart snarest muligt)
Det forventes, at man kan deltage i tre træninger + en kamp pr. uge
Arbejdsopgaverne vil variere fra segment til segment og vil blive konkret afstemt med den sportslige leder.
Men dit primære ansvar vil være at skulle sparre med trænerne i træningen samt sikre, at den sportslige ramme for årgangene er på plads.
Vi tilbyder godtgørelse eller timeansættelse (løn). Dette efter aftale og på baggrund af en forventningsafstemning.
Lyder ovenstående interessant for dig, så bedes du kontakte os på mail: ks@lyngby-boldklub.dk
Send gerne kort ansøgning med info om din person og relevant fodbolderfaring indenfor det segment, du søger.
Trænerlicens er ikke et krav, men vi ser gerne, at du som minimum har en UEFA C-træner licens.