Menu

Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling

image
29. marts 2023 kl. 18:59

Hermed indkaldes, jf. vedtægternes §7, til ekstraordinær generalforsamling i Lyngby Boldklub af 1921 torsdag d. 13.04.2023 kl. 17.00 i Klublokalet på 2. sal i Klubhuset.

 

Adgang og stemmeret til den ekstraordinære generalforsamling har medlemmer, der på det tidspunkt, generalforsamlingen afholdes, er fyldt 16 år, som ikke er i gæld til klubben, jf. § 3 og 4, og som har været medlem af klubben i minimum 30 dage forud for generalforsamlingen. Forældre eller værge til et medlem under 16 år udøver dette medlems adgang og stemmeret med en stemme til generalforsamlingen. Stemmeret kan kun udøves ved personligt fremmøde.

Der er ingen forhåndstilmelding til denne ekstraordinære generalforsamling.

 

Dagsorden er som følger:

 

  1. Valg af dirigent
  2. Forslag om ændring af vedtægternes §13.2
    1. I forbindelse med, at et medlem har testamenteret et beløb til foreningen, er bestyrelsen blevet opmærksom på, at vi - for at blive godkendt som almennyttig forening - i vore vedtægter skal oplyse, at foreningens midler ved en evt. opløsning overdrages til andre almennyttige/almenvelgørende foreninger. Bestyrelsen foreslår derfor, at den nuværende ordlyd af vedtægternes §13.2:

 

13.2. På generalforsamlingen tages samtidig bestemmelse om det ved beslutning om klubbens opløsning nødvendiggjorde salg af ejendele, afvikling af forpligtelser og anvendelse af formue. Dog afgøres dette ved et simpelt stemmeflertal uden hensyn til de fremmødtes antal.

 

ændres til:

 

13.2: Foreningens eventuelle midler og øvrige ejendom kan ved opløsning alene overdrages til andre almennyttige/almenvelgørende foreninger med ungdomsarbejde i Lyngby-Taarbæk Kommune. Den endelige fordeling afgøres ved et simpelt stemmeflertal på den ekstraordinære generalforsamling uden hensyn til de fremmødtes antal.

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen i Lyngby Boldklub 1921

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk