Frank Christensen er én af Lyngby Boldklubs mest betydningsfulde og markante klubmænd de seneste 40 år, både på og uden for banen. Den 13. december fylder han 70 år og kan samtidig fejre 60 års trofast medlemskab af Lyngby Boldklub. Ungdomsspiller, seniorspiller, førsteholdsspiller, forælder på sidelinjen, direktør, bestyrelsesmedlem, veteranspiller og oldboysleder står der blandt andet på hans imponerende klub-CV, der alene tæller Lyngby Boldklub.
Frank blev født i 1954, voksede op i Kongens Lyngby og blev indmeldt i Lyngby Boldklub som 10-årig. Efter ungdomstiden startede han seniorkarrieren på 4. holdet med sine kammerater. Derefter rykkede han først på 3. holdet og derefter på 2. holdet. Her var han – sammen med flere af sine gode kammerater, blandt andet Henrik ”Stump” Cappelen og Thomas Larsen – i 1973 med til at vinde Sjællandsserien og rykke op i Danmarksserien.
Hans angrebstalent førte ham på førsteholdet, hvor han som angriber fra 1974-1980 nåede 138 divisions- og pokalkampe og var med til at sikre oprykninger til 2. division i 1974 og 1977 samt den historiske første oprykning til 1. division i 1979. Aviserne kaldte ham ”Danmarks bedste 12. mand”, da han ofte blev indskiftet og endte som matchvinder. Han var en flittig målscorer på divisionsholdet, men i skarp konkurrence med yngre angrebstalenter som Klaus Berggreen og Michael Spangsborg fik han dog ingen topscorertitel.
I en periode omkring 1975-76 var Frank og divisionsholdets cheftræner ikke de bedste venner, så Frank sagde selv fra på divisionsholdet og spillede i stedet på 2.- og 3.-holdet. Her scorede han mål på samlebånd, så det vakte derfor glæde, da Frank i 1977 gav cheftræneren amnesti og vendte tilbage på førsteholdet. På førsteholdet optrådte Frank blandt andet sammen med med profiler og klubfolk som Michael Schäfer, John Helt, Tom Olczyk, Søren Målmand, Michael Christophersen, Peter Packness, John Madsen, Jørgen Dyring, Kim Lyshøj, Kim ”Bomber” Larsen, Poul Larsen, Jan Kierulf og Mads Aafeldt.
Frank sagde farvel til førsteholdet allerede som 26-årig i 1980, men blev i 1981 i stedet frivillig manager for holdet. Han havde sideløbende med spillerkarrieren taget en HA, og kunne efter aftale med klubformand Hans Bjerg-Pedersen i 1979 og 1980 arbejde fuldtid ved siden af fodbolden, for arbejdsgiveren var netop Hans Bjerg og leasingselskabet Independent Leasing. Frank tog siden en cand.merc. og arbejdede et par år for Tryg Forsikring, før han i 1985 blev administrerende direktør for Lyngby Boldklubs professionelle selskab.
Det pudsige er, at det faktisk ikke var Franks første direktørstilling. Da professionel fodbold blev indført i Danmark i 1978, krævede Lyngby-Taarbæk Kommune med rette, at de professionelle aktiviteter blev udskilt i sin egen juridiske enhed. Derfor blev ”Lyngby Boldklub ApS” etableret, og spilleren Frank Christensen blev indsat som direktør. Frank var som spiller desuden med i den første bestyrelse i nystiftede ”Spillerforeningen”.
I 1985 blev Frank som skrevet klubbens første egentlige administrerende direktør. Den stilling bestred han i godt 12 år, helt frem til 1996, så han var i en årrække den længst siddende klubdirektør i dansk fodbold. Med Frank som direktør hentede vi et dansk mesterskab (1992), vandt to pokaltitler (1985 og 1990), vandt to sølvmedaljer (1985 og 1991) og to bronzemedaljer (1988 og 1989). Vi var desuden den første danske klub til at spille under UEFA’s nye koncept, Champions League, da vi i efteråret 1992 mødte skotske Rangers FC i 1. runde.
Det var i Franks regeringstid, at klubhuset i 1989 blev bygget, og det var i den periode, hvor dialogen om et nyt eller renoveret Lyngby Stadion for alvor tog fart. Det var samtidig den tid, hvor tankerne om, hvorvidt de professionelle kampe skulle flyttes til et tidssvarende stadion uden for kommunen, begyndte. Med indførelsen af Superligaen kom der også øgede stadionkrav, heriblandt til sikkerhed, siddepladser, parkering, sponsor- og pressefaciliteter osv., så det var naturligt, at der blev tænkt drastiske tiltag, når vi jo haltede efter på hjemmebanen. Mange skitser og tegninger til et nyt Lyngby Stadion så dagens lys i Franks direktørtid, så mon ikke, at Friends of Lyngbys overtagelse af nøgler og byggeret til stadion glæder ham afsindig meget.
I Frank Christensens direktørtid blev det første aktieselskab, Lyngby Professionelle Boldklub A/S, stiftet i 1985, og i det hele taget undergik klubben en nødvendig professionalisering, både sportsligt og kommercielt. B. 1903 og Brøndbyernes IF var i den periode Lyngby Boldklubs store konkurrenter, og hvor 03’erne sammen med KB i 1992 dannede den kommende mastodont FC København, så satte Brøndby turbo på deres udvikling med børsnotering, UEFA Cup-semifinale og ikke mindst udbygning af Brøndby Stadion. Fra at vi dominerede i toppen af dansk fodbold, skulle vi nu forsøge at følge med, hvilket var en daglig kamp med de præmisser, vi havde. Mesterskabet i 1992 havde dog også været en dyr omgang, og vi holdt kun lige hovedet oven vande i nogle år, blandt andet takket være nogle markante salg af spillerprofiler.
Med Frank ved roret så den organiserede fankultur dagens lys, og den udviklede sig hastigt, fordi han så mulighederne i en stor og engageret fanskare. De initiativrige unge mænd, der stod bag opbygningen af fankulturen i start 1990’erne, fik derfor god hjælp og opbakning, ikke bare af klubbens direktør, men også af hans hustru Inge. Hun var i en årrække ansat i klubadministrationen og var guld værd for fankulturen, da hun gladeligt hjalp med at administrere medlemskaber, udsende fanmagasiner, styre tilmeldinger til busture og andet. Inge var generelt guld værd for hele klubben med sin altid venlige, hjælpsomme og positive personlighed. Frank og Inge har nu kendt hinanden siden 1960’erne.
Da vores professionelle selskab måtte lade livet en decemberdag i 2001, begyndte genrejsningen samme dag. Frank involverede sig med det samme, frivilligt selvfølgelig, i et forsøg på at undgå, at vi skulle spille foråret 2002 færdig i Superligaen. Ansøgning til DBU om, at vi udtrådte med det samme af Superligaen og startede i 2. division, blev afvist, så vi måtte spille foråret i Superligaen og så forventeligt starte forfra i Danmarksserien.
Bestyrelsen i moderklubben overtog ved selskabets konkurs driften af klubbens elitehold, både senior, U18 og U16, og Frank blev hurtigt en del af bestyrelsen. Han blev sportslig ansvarlig, og var således tæt involveret i vores oprykninger til 2. division i 2003 og 1. division i 2005. I 2007 blev klubbens professionelle aktiviteter igen samlet i et aktieselskab, det nuværende Lyngby Boldklub A/S, og i den bestyrelse sad Frank Christensen som repræsentant for moderklubben fra 2010-2014.
Frank fortæller selv, hvorfor han igen blev en del af klubbens ledelse i 2001 og det deraf frivillige arbejde: ”Jeg stod selv på en talerstol og opfordrede til at stemme nej til samarbejde med andre klubber. Så det var jo naturligt, at jeg måtte påtage mig det ansvar igen blive en del af ledelsen.”
Siden han stoppede i Lyngby Boldklub A/S’ bestyrelse i 2014, har han været dybt involveret i klubbens store Oldboysafdeling, både som spiller og især som holdleder og bestyrelsesmedlem. Han er initiativtager til mange aktiviteter og er foregangsmand, når det gælder træningstilbud. Oldboysmedlemmer i Lyngby Boldklub har, blandt andet takket være Frank Christensens ihærdige indsats, mulighed for fire ugentlige formiddags- eller eftermiddagstræninger (mandag, onsdag, torsdag og lørdag) samt dertil kampe. Frank er Oldboysafdelingens store koordinator omkring især det sportslige, men på banen gør han sig fortsat markant gældende, nu som 65+ spiller. Skruer vi tiden lidt tilbage, bør det nævnes, at Frank som spiller vandt Oldboys DM, blandt andet sammen med Michael Laudrup, og da vi fejrede vores 100-års jubilæum i 2021 var Frank selvfølgelig udtaget til Lyngby Legends-kampen.
Frank har været en del af Lyngby Boldklub i 60 år, og få har som ham engageret sig så markant i klubbens ve og vel. Det fortjener respekt og anerkendelse.
Tillykke med den runde dag.
Vi ses på banerne og på Stadion!
Hurra! Hurra! Hurra! LB!
