Menu

Æresmedlem Jørgen Lykke fylder 75 år den 4. februar 2022

image Foto: Morten Munksgaard ©
Jakob Jermiin
03. februar 2022 kl. 22:20
Dagens 75 års fødselar har igennem årtier været et kendt ansigt i Lyngby Boldklub. Jørgen har bl.a. siddet i moderklubbens bestyrelse fra 1977-2010, imponerende 33 år, og blev udnævnt til æresmedlem i 2010.

Jørgen har udført en stor vifte af frivillige opgaver både i den professionelle afdeling og i moderklubben. Opgaverne har budt på alt fra salg af sponsorater, PR, kommunikation, events, pressechef samt været klubbens UEFA liason officer, og hans engagement i klubben førte ham især i 1980'erne og 90'erne vidt rundt i verden. Fra Albanien og Tjekkoslovakiet til Hong Kong og Indien.

Der er nok heller ikke den butik eller virksomhed i Lyngby-Taarbæk Kommune, som ikke har haft besøg af eller modtaget et opkald fra Jørgen omkring et samarbejde med fodboldklubben, som minimum ved at give plads til ophængning af en kampplakat.  I de sidste mange år har Jørgen tillige stået for det traditionsrige julebanko, hvor hver en præmie er skaffet ved Jørgens indsats.

Stort til Lykke med dagen og tak for indsatsen ønsker Lyngby Boldklub!

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk