Menu

Så kan vi endelig åbne lidt for tilskuere!

image
12. maj 2021 kl. 12:53
Opdateret 21.5.21

Med et forsamlingsloft på 100 personer pr. aktivitet har vi mulighed for - i begrænset omfang - igen at byde velkommen til tilskuere på Lyngbys anlæg.
For at dele sol og vind lige åbner vi derfor her i starten for 1 tilskuer pr. spiller til kampe.

Mht. træning henstiller vi til så få tilskuere som overhovedet muligt, da det på de travle træningsdage vil give en stor trafik ude på banerne, hvor det er svært at skelne mellem, hvem der hører til hvilken aktivitet.
Det er vigtigt at understrege, at hvis man kommer ud på en bane, hvor forsamlingsgrænsen på 100 allerede er nået, bliver man desværre nødt til at forlade området.

Samtidig vil vi gerne takke alle hjemme- og udehold for i langt de fleste tilfælde at have været vanvittigt gode til at overholde de stramme tilskuerregler gennem de sidste mange måneder.

Tak for jeres tålmodighed!!