Menu

Ingen tilskuere til hjemmekampe/stævner i moderklubbens regi

image
Karsten Stiig Alnor
11. august 2020 kl. 15:48

Vi er bekendt med, at DBU protokollen foreskriver muligheden for at have tilskuere til kampe og stævner. Dette hvis man som klub kan sikre, at en række retningslinjer bliver fulgt.

 

I moderklubben kan vi desværre IKKE efterleve disse retningslinjer, da vi ikke har ressourcerne til at håndhæve retningslinjerne og sikre, at alt foregår korrekt.

Ud fra DBU protokollen skal der bl.a. laves tilskuerområder, sikres tilstrækkelig plads pr. tilskuer, holdes 1 meters afstand, alle skal sidde ned og tilskuerstrømmen til/fra anlægget skal kontrolleres. Med mange kampe på anlægget hver weekend, så kan vi ikke sikre dette, hvis der er åbnet op for tilskuere.

 

Vi beklager, at mange pt. ikke vil kunne følge deres børn og bekendte til kampe og stævner på hjemmebane. Men det er alternativet, så vi kan anvende anlægget på forsvarlig vis.

Hvis retningslinjerne ændres på et tidspunkt, så vil der naturligvis blive set på muligheden igen.

 

Ovenstående gælder naturligvis både for hjemmehold og udehold.

 

Pva.

Ledelsen i Lyngby BK 1921

Karsten Stiig Alnor

Sportslig leder U5 - Senior

Lyngby Boldklub 1921

Telefon: 2730 0174

 

ksn@lyngby-boldklub.dk