Menu

Ingen fodboldaktiviteter før tidligst den 8. februar

image
14. januar 2021 kl. 12:14

Som I alle sikkert ved, så har myndighederne forlænget de nuværende corona-retningslinjer, herunder forsamlingsgrænsen på 5 personer, så dette er gældende tom. 7.2.2021.

På baggrund af dette, så har en enig bestyrelse og ledelse i Lyngby Boldklub 1921 besluttet, at vi desværre igen må forlænge den nuværende nedlukning af samtlige fodboldaktiviteter i moderklubbens regi.

Vurderingen ift. en forlængelse af nedlukningen går grundlæggende på to ting! Vi ønsker at følge myndighedernes sundhedsmæssige anbefaling ift. at man kun ses med så få personer, som muligt. Derudover vurderer vi, at det ikke er praktisk og logistisk muligt at lave relevant fodboldtræning ud fra de gældende retningslinjer, hvor forsamlingsgrænsen på 5 personer sætter en naturlig begrænsning.

Så snart, at det overhovedet giver mening, så ønsker vi naturligvis igen at kunne tilbyde jer fodboldtræning under ansvarlige og praktisk mulige forhold. Derfor er vores håb også, at vi meget snart kan byde jer velkommen tilbage til masser af fodboldaktivitet i klubben.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen og ledelsen i Lyngby Boldklub 1921