Menu

Fodboldskolen siger tak for i år

image
10. juli 2018 kl. 21:42

Lyngby Boldklubs Fodboldskole siger tak for i år. Forhåbentlig ses vi igen i 2019.

Det har været en forrygende uge med masser af spil, træning og sjov - masser af solskin og varme, og selvom det kan være hårdt at være ude i varmen hele dagen, så har alle taget det med højt humør. Tak for det :-)

Samtidig skal lyde en stor tak til vore trofaste sponsorer fra Meny Lyngby, JJensen, GF København Nord, Filterteknik, Adidas og Unisport. På træner-/ledertøjet vendte Filterteknik tilbage som sponsor - tak for det!

Husk at tjekke glemmekassen ved indgangen til Klubhuset. Der ligger MEGET glemt tøj fra fodboldskoleugen.

Også tak for bidrag i form af gamle og lidt nyere fodboldstøvler, som skal glæde børnehjemsbørn i Honduras. Vi er sikre på, at det vækker begejstring, når de ser de mange dejlige støvler. Fire kasser blev det til. Virkelig flot.

 

Til sidst skal også lyde en kæmpe tak til frivillige trænere og ledere, som har bidraget med seriøs træning, intensitet og højt humør.

Rigtig god sommer!

Husk, billetsalget til næste års fodboldskole starter medio januar 2019!

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk