Menu

U13 drengene var i Holland i påsken

image
27. april 2019 kl. 17:57

 

(Skær-)Torsdag morgen drog klubbens U13 årgang afsted mod Holland, for at deltage i stævnet Easter Open.
29 spillere var med på turen. Det betød, at vi havde mulighed for at stille med 2 hold i turneringen.

Turneringen startede først lørdag, derfor blev lejligheden benyttet til at køre ind til Amsterdam om fredagen, hvor drengene kom ind for at se Ajax stadion (Amsterdam Arena). Efterfølgende kom Lasse Schøne forbi og hilste på drengene til stor glæde for hele gruppen.

Lørdag startede vi turneringen, der blev spillet mod hollandske og engelske hold og drengene mødte derfor en anden kultur end de var vant til.

Begge hold leverede flot fodbold, hvilket resulterede i 5 sejre ud af 6 mulige. Det betød, at begge hold deltog i de afgørende puljer om søndagen.

Søndag bød på nogle spændende og tætte kampe, desværre manglede vi lige det sidste held i B rækken, hvorimod at spillerne i A rækken tilspillede sig en finaleplads, som desværre blev tabt 2-0.

Turen var en stor succes og et godt bevis på den stærke sociale relation, spillerne har til hinanden på holdet - dette både på og uden for banen. Spillerne har taget ansvar og hjulpet hinanden. U13 drengene er nu hjemvendt til Danmark igen og er klar til at genoptage forårssæsonen.


Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk