Menu

Lyngbys trænere på skolebænken

image
Steen Gleie
17. december 2017 kl. 07:25

Lyngbys trænere på skolebænken.

 

Lyngby Boldklub har som mål at holde et højt fagligt fodboldniveau til gavn for alle klubbens spillere.

Klubben afholder interne trænermøder, hvor der har været hentet inspiration fra blandt andet en landsholdsfysioterapeut og ideer til afslutningstræning, ligesom der har været tilbud om forældretrænerkurser.

Det er derfor oplagt, at klubben sender sine trænere på uddannelse og gennem året har vi haft mange afsted.

Der har været 5 trænere, som har taget B1 og hele 8 trænere, som taget B2 eller er optaget på B2. Af disse har Ulrik Kjærulf, Mats Hansen, Søren Berthelsen, Peter Hagenbo, Emil Nielsen og Kristian Sandal erhvervet sig B licens og Randi Fauerskov og Jimmi Biltoft får deres B licens til næste år.

Stort tillykke til alle og ikke mindst tillykke til spillerne, som får gavn af endnu dygtigere trænere i dagligdagen.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk