Menu

Lyngbydag på søndag den 5. maj 2019

image
29. april 2019 kl. 23:38
Kom og vær med - se mere om program og aktiviteter her

På søndag den 5. maj holder Lyngby Boldklub for første gang LYNGBY-dag, hvor der på anlæggets baner vil være aktiviteter for hele familien. Vi har sørget for at få lagt en masse hjemmekampe for mange forskellige årgange, se kampprogrammet her, samt et lokalt Jyske Bank Samarbejdsstævne for U6-U9. Derudover vil der fra kl. 9.00-13.30 være et væld af sjove aktiviteter og konkurrencer, se aktivitetsprogrammet her. Prøv fx:

  • Familie-quiz (kunst 2)
  • Bumper Ball-kamp (kunst 1)
  • Boldkanon (kunst 2)
  • Børn/voksenkampe (træningsområde ved bane 3)
  • Fodbold Fitness for Kvinder (bane 2A)
  • Unisport målkonkurrence på 3-mandsmål (kunst 2)
  • Straffespark på førsteholdsmålmand (bane 2BC)

I løbet af dagen vil det på kunst 2 være muligt at købe kaffe, rundstykker (sponseret af Den Helt Rigtige Bager), kage (sponseret af Konditorbageren i Bagsværd) samt Lyngby-pølser og kolde drikke. Derudover vil klubbens tøjleverandør Unisport have en bod på Kunst 2, hvor alle kan prøve de nyeste fodboldstøvler og forskelligt Lyngby-tøj og -tilbehør. Endelig kommer førsteholdsspillere i løbet af formiddagen rundt på hele området og deler fribilletter ud til Nordic Bet-ligakampen kl. 13.45 mellem Lyngby BK og HB Køge. Denne kamp efterfølges i øvrigt af Senior 2 lokalderbyet Lyngby BK - Taarbæk IF, der ekstraordinært vil blive spillet inde på stadion.

Så sæt kryds i kalenderen og tag hele familien med til banerne på Lyngby Stadion søndag!! Pga. mange aktiviteter i hele Idrætsbyen, anbefaler vi parkering på Gyrithe Lemches Vej, der ligger tæt på banerne, hvor fodboldaktiviteterne afholdes.

 

 

 

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk