Menu

Kan man spille fodbold med bare én fodboldstøvle?

image
Maren Bach Grønbæk
12. november 2016 kl. 13:42
Ja, det kan man i Usa River, Tanzania. Men takket være en donation af brugt udstyr fra Lyngby Boldklub har de fleste medlemmer nu mulighed for at spille i to støvler, når de træner og spiller kamp

 

I sommer fik den danske velgørende forening Tanzibarn doneret en masse brugt sportsudstyr fra Lyngby Boldklub. Udstyret blev efterfølgende, af små omgange, sendt videre til Usa River Youth and Development Club (URYDO), som er en ungdomsklub i Tanzania, hvor fodbold er den foretrukne aktivitet.  Medlemmerne i URYDO er meget fattige og mange har ikke råd til fodboldstøvler og spiller i bare tæer. Andre deles om et par støvler, og så må den, der har trukket den venstre, bare lære at sparke med venstre fod. 

Det har derfor været en stor glæde for alle medlemmer at få udstyret fra Lyngby Boldklub. Selv om det er brugt, er det for dem meget fin kvalitet, og de er meget beærede over at bære trøjer fra en klub i den danske superliga. Alt udstyret tilhører klubben, og så kan man låne sko, trøjer mm., når det er nødvendigt. Ligesom man kender det herhjemmefra med kamptøj – her er det bare hele pakken. 

Tanzibarn håber snart at få mulighed for at få mere udstyr derned. Det afhænger dog af, om Tanzibarn får kontakt til turister eller andre, der skal til det nordlige Tanzania f.eks. på Safari i Ngorongoro eller Serengeti, og som har plads til en ekstra taske eller to.

Står du, eller nogen du kender, i den heldige situation at skulle en tur til Tanzania?
S
å kontakt meget gerne Tanzibarn pr. mail på tanzibarn.dk@gmail.com

Klubbens medarbejder kan komme forbi dit hotel og hente det, men det er selvfølgelig en større oplevelse at komme forbi og se ungdomsklubben, den omkringliggende landsby og måske deltage i en træning :-)

Du kan læse mere om projektet på www.tanzibarn.dk eller på Facebook https://www.facebook.com/tanzibarn/

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk