Menu

Jyske Bank-stævne en dejlig solskinssøndag

image
Steen Gleie
07. september 2017 kl. 07:32
- læs mere her og se billeder fra stævnet

Søndag den 3. september afholdt Lyngby Boldklub og Jyske Bank et herligt stævne for årgang 2009, 2010, 2011 og 2012.

Der var deltagelse af både lokale klubber som Virum og Brede, men også klubber som HUI, GFA, Vanløse, Skjold og Hakoah var repræsenteret.

Det blev en fantastisk dag, hvor solen skinnede ned over spillerne og deres forældre, og der blev dystet på livet løs i ”Horst Wein”–spillet, hvor det handler om at score i to mål i stedet for et, og hvor man først må score, når man er indenfor 6 meter fra målet. 

På den måde får spillerne mulighed for at kunne spille sig igennem og kunne skifte side i spillet. God fodboldlæring, som rigtig mange fik gavn af denne dag.

Samtidigt stillede Jyske Bank op med diverse konkurrencer og alle fik mulighed for at prøve lykken med flødebollekast og vinde drikkedunke og små bolde.

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk