Menu

Jubilæumslogo-konkurrence

image
08. april 2020 kl. 14:24

I anledning af Lyngby Boldklubs 100 års fødselsdag den 30. marts 2021 udskrives nu en jubilæumslogo-konkurrence, hvor du kan komme med dit bud på klubbens 100 års logo. Logoet skal bruges op til og i jubilæumsåret 2021.

Vi ønsker at give designere videst mulige rammer og derfor sætte få rammer: Kreativiteten skal slippes løs, men der er dog nogle minimumskrav til logoet:

– Mindst ét Lyngby-logo, uanset årgang. ”1921”, ”LB” og ”Vikingen”. De tre logoer repræsenterer alle en del af 100 års Lyngby Boldklub.
– Kongeblå farve logo: CMYK 100-68-0-14 / RGB 0-73-145.

Indsendelse af forslag:
Logoforslag skal sendes til logo@lb100.dk senest d. 26. april 2020, og det vindende logo udvælges af en jury bestående af repræsentanter fra Lyngby Boldklub af 1921 og Lyngby Boldklub A/S. Vinderen kontaktes direkte og vil medvirke ved præsentationen af klubbens jubilæumslogo. Husk i mailen at angive telefonnummer du kan kontaktes på.

Ejerskab af logo og rettigheder:
Ved indsendelse af bud til logo@lb100.dk overdrager afsenderen, såfremt logoet bliver udvalgt som vinder, alle rettigheder til brug af logoet til Lyngby Boldklub 1921 og Lyngby Boldklub A/S. Logoet kan altså benyttes kommercielt og redaktionelt uden angivelse af designers navn. Eventuel rentegning af logo vil ske.

Præmier:
Vindende designer modtager jubilæumsgave, og alle bidrag modtager en erkendtlighed.

Du kan se flere billeder og indhold om Lyngby Boldklub på Facebook, Instagram, LinkedIn og Twitter.