Menu

Indkaldelse til ordinær generalforsamling i Lyngby Boldklub af 1921

image
04. februar 2018 kl. 11:13
Tirsdag den 20. februar 2018 kl. 19.00 i klubhuset - husk tilmelding

Ifølge foreningens vedtægter indkaldes der hermed til ordinær generalforsamling i Lyngby Boldklub af 1921 tirsdag den 20. februar 2018 kl. 19.00 i klublokalet på 2. sal i Klubhuset med spisning fra kl. 18.00.

Dagsorden for den ordinære generalforsamling er følgende:

 

  • Valg af dirigent

 

  • Aflæggelse af beretning
    1. Formanden aflægger beretning
    2. Forelæggelse af regnskab og budget til godkendelse
    3. Afdelingsformændene aflægger beretning
    4. Eventuelle andre udvalg aflægger beretning
      1. Forældreforeningen
      2. 100 års jubilæumsudvalget
  • Orientering om status fra Lyngby Boldklub A/S

 

  • Behandling af indkomne forslag
    1. Bestyrelsen foreslår en opdatering af vedtægternes §6.2 og §7.2, se nederst i denne indkaldelse

 

  • Valg af hovedbestyrelse, jf. § 8

Hovedbestyrelsen indstiller følgende:

  • Nicolai Tofte Holm – formand (på valg – ønsker ikke genvalg).
  • Mogens Lundsberg – næstformand (ikke på valg)
  • Jan Lottrup Jonasson – kasserer (på valg – da bestyrelsen indstiller JLJ som formand)
  • Mats W. Hansen – sekretær (på valg – bestyrelsen indstiller MWH som kasserer)
  • Claus Skovbo Olesen – nyt medlem (bestyrelsen indstiller CSO som sekretær)
  • Magnus Gary – menigt medlem (ønsker genvalg)
  • Jesper Clausen – menigt medlem (ønsker genvalg)
  • Hans L. Hansen – menigt medlem (ønsker genvalg)
  • Lars Castenschiold – menigt medlem (ønsker genvalg)
  • Nicolai Høgenhav Hoffmann - suppleant (ønsker genvalg)
  • Forældreforeningens formand Josephine af Rosenborg er derudover født medlem af bestyrelsen

 

  • Valg af revisorer, jf. § 10 (på valg – bestyrelsen indstiller genvalg)

 

  • Eventuelt

 

Inden generalforsamlingen vil der blive serveret stegt flæsk m. persillesovs kl. 18.00. Drikkevarer kan købes i baren.

Du skal tilmelde dig generalforsamlingen senest torsdag d. 15. februar kl. 12.00 på lb1921general@gmail.com, alternativt på tlf. til formanden på 6064 6804.
Bemærk: Du skal jf. foreningens vedtægter pkt. 6.4 være medlem af Lyngby Boldklub 1921 for at deltage i generalforsamlingen

 

Med venlig hilsen

Bestyrelsen i Lyngby Boldklub 1921

 

Forslag til ny formulering af vedtægternes §6.2:

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år i februar måned og indkaldes med mindst 2 ugers og maksimum 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden via opslag i klubhuset samt på mindst en af følgende måder:

  • Ved bekendtgørelse på moderklubbens hjemmeside eller andet offentligt tilgængeligt medie
  • Ved skriftlig meddelelse til hver enkelt stemmeberettiget medlem ved elektronisk post. Det er medlemmets ansvar at have en gyldig mailadresse registreret.
  • Ved bekendtgørelse via klubbens nyhedsbrev

Forslag til ny formulering af vedtægternes §7.2:

En ekstraordinær generalforsamling skal indkaldes med mindst 2 ugers og maksimum 4 ugers varsel med angivelse af dagsorden via opslag i klubhuset samt på mindst en af følgende måder:

  • Ved bekendtgørelse på moderklubbens hjemmeside eller andet offentligt tilgængeligt medie
  • Ved skriftlig meddelelse til hver enkelt stemmeberettiget medlem ved elektronisk post. Det er medlemmets ansvar at have en gyldig mailadresse registreret.
  • Ved bekendtgørelse via klubbens nyhedsbrev

 

 

 

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk