Menu

En god start på Helårlig Fodboldskole

image
27. oktober 2018 kl. 11:15

 

De første 10 uger af klubbens nye træningskoncept er nu vel-gennemført.

I ugerne 33-42 har i alt 194 spillere tilmeldt sig et træningspas i en specifik teknisk færdighed.  

Teknisk træning, hvor en times træning har kostet 75 kr. Man har på skift kunne vælge træning indenfor seks emner: driblinger/finter, vendinger, spark, fodboldkoordination, 1. berøring og inderside.

 

Nogle af de erfaringer, som vi allerede nu kan trække ud af de første 10 uger, er:

 

  • Torsdag har der været flest tilmeldte
  • Der er flest tilmeldinger fra de yngste årgange (U10-U12)
  • Tilmelding er jævnt fordelt ud på de seks træningsemner

 

Leder af Helårlig Fodboldskole, Henrik Dau fortæller:

 

”Jeg syns, at vi har haft mange gode træninger med træningsparate spillere. Spillerne har øvet sig i at skulle være 100 pct. fokuseret på et specifikt emne i 60 min. Det har været en øjenåbner for mange. Jeg ser frem til, at vi skal starte op igen til foråret”

 

Dermed en Helårlig Fodboldskole nu gået på vinterpause efter 10 intense uger – og vender tilbage til foråret. Alle klubbens medlemmer på U10-U15 piger/drenge får nærmere information ud, når vi nærmer os muligheden for at tilmelde sig forårets træninger.

Her bruger vi cookies. Det er en lille tekstfil, der husker dine indstillinger, så du får en bedre brugeroplevelse og præsenteres for relevant indhold. Vi bruger primært cookies til trafikmåling og optimering af sidens indhold. Når du klikker dig videre på siden, accepterer du dette.
Luk